Laveste position passer fint til en stol eller børn, og okularet kan yderligere drejes til lavtplacerede kørestolsbrugere. Søjlen kan hæves endnu mere end vist på højre billede, så også de højestbeliggen-de stjerner kan betragtes uden krum ryg.
Vores udstyr
Vores hovedteleskop er et Celestron CPC-11" SC-spejlteleskop med 2800mm brændvidde, samt tilhørende okularer, reducer, solfilter m.v.
Teleskopet kan også monteres med et NexImage 5Mp kamera, så vi kan få billederne op på en 49" TV-skærm.
Dette er mest til sol- , måne- og planetobservationer, hvilket også kan ske i sommerhalvåret.
Oven på er anbragt en TC-80mm Photoline triplet refraktor der både kan bruges visuelt, monteres med NextImage eller Atik Infinity astro-kamera. Kameraets signal kan ligeledes kobles til TV-skærmen, men det kan også optage live-video af fjerne galakser og streame signalet ud via Youtube så alle kan følge med.
se længst nede på siden.
Det hele er monteret på en Linak løftesøjle, så betragtningshøjden kan justeres fra ca. 110 cm til 160 cm. (Børn, voksne og kørestolsbrugere)
Foran observatoriet er der anlagt ca. 100kvm. fliseareal med plads til godt
20 publikummer i behagelige liggestole med nakkestøtte.
Vi råder også over 15 stk. 7x50 prismekikkerter til udlån.
Det hele kan styres fra en iPad med Sky Safari PRO5 og godt 25.000.000 objekter indkodet i softwaren, så det blir nok at tage fat på.
iPad-skærmen spejles op på monitoren, så flere kan følge med.
En grøn "fat-beam" søgelaser kan tændes kortvarigt, så deltagere uden for observatoriehuset også kan se hvor vi kigger på himlen.
(Nej, vi kan ikke skyde flyvemaskiner ned, da strålen er "fortyndet" mere end
10.000 x inden den når 1 km op :-)
Omend nok så fint udstyr, er selv de nærmeste galakser og stjernetåger ikke noget man lige knipser på et par sekunder, men over mange, mange minutter.
De flotte Deep-Sky billeder fra Hubble-teleskopet har ikke blot taget timer, men mange døgn at eksponere!
Ovenstående billede er sammensat af 120 billeder med
hver 8 sekunders eksponering over godt 20 minutter.
Optaget foråret 2016 med et Atik Infinity kamera.
Lignende billeder kommer vi også til at kunne optage!
Her skal lige indskydes, at det ikke vil være så ofte vi laver disse live-view
eksponeringer i den alm. åbningstid for publikum, da teleskoperne vil være
låst i positionen over længere tid. Desuden kræver det MEGET klart vejr.
30.juni 2016:
Udstyret ankom medio juni, og er nu monteret med TS-refraktor og Atik Infinity kamera. Der skulle hele 4 kg kontravægt under teleskopet
for at skabe balance i legetøjet
Vi har et 40mm Celestron okular,
samt en 8-24mm Baader zoom og
et 36mm Baader wide-field okular.
De vil typisk være monteret efter
en 0.63 reducer for:
MINDRE forstørrelser =
STØRRE synsfelt =
MERE lys!!!
Til Måne- og planetobservationer kan vi forstørre op til 350 x med vores udstyr, og mere er absolut ikke relevant med et jordbaseret teleskop under vores himmelstrøg og uro i luften.
Til betragtning af stjernetåger handler det udelukkende om LYS og LAV forstørrelse, da mange tåger fylder 10 - 100x Månens størrelse på himlen
(se længere nede)
Visuel observation eller kamera observation?
Fordelen ved at sætte et kamera på teleskopet, er den store lysmængde billedechippen
kan opsamle over tid, f.eks. 30 sekunder eller mange minutter.
Mens det er nemt at se klare objekter som Månen og de nærmeste planeter i et teleskop, er det en anderledes udfordring at observere svage objekter. Her skal man gøre brug af sit perifere syn, altså den del der ligger uden for centrum, og det kræver lidt træning.
Mange førstegangskiggere bliver derfor ofte skuffede, og teleskopet ender på loftet :-(
Men når man først har lært hvordan, er det en oplevelse langt ud over hvad et kamera kan præstere, da man føler sig til stede i Universet.
Netop derfor har vi valgt at give vore gæster, medlemmer og trænede nøglemedlemmer begge muligheder til alle tider.
Ved betragtning af nattehimlen med det blotte øje, altså UDEN teleskop eller prismekikkert,
er det nok de fleste bekendt, at svage objekter "forsvinder" når man ser direkte på dem. Et godt eksempel er stjernehoben M45, også kaldet Plejaderne eller Syvstjernen!
Når man sætter et kamera på et teleskop, taler man ikke længere om forstørrelsesgrad, men billedudsnit af himlen i grader eller bueminutter (1/60 grad) Med vores to teleskoper og to kameraer, kan vi lave udsnit fra små 7 bm. op til godt 62 bm.. altså over 1 grad. Til orientering fylder månen og solen ca. ½ grad eller 30 bm på himlen. Se nedenstående eksempler.
Vil du vide mere om stjernetågernes størrelse, så se her:
http://www.kvant.dk/upload/kv-2010-2/kv-2010-2-MQ-stjernetaager.pdf
Årsagen til vi valgte et kompakt Schmidt-Cassegrain teleskop og ikke et Newton-teleskop, her i Dobson mount.
Det viste teleskop har en brændvidde på godt 3000mm, vores Celestron SC er 2800mm!
Blodmåne d. 28. september 2015.
Optaget med alm. hobbykamera med lille chip og høj ISO (6400) og dermed dårlig opløsning og støj i billedet . Smartphones anno 2024 kan dog præstere et noget flottere billede.