Åbningstider

Vi har KUN åbent når der

kan ses stjerner på himlen

We are ONLY open when

stars are showing on the sky

 

Wir sind nur am Abendgeöffnet, wenn die Sternen da sind

STATUS FOR I AFTEN: Lukket.

 

Det er vejrudsigten ca. kl. 17 på dagen der afgører om vi åbner,

da vore vagter lige skal have lidt forvarsel på nogle timer.

Men som skrevet på forsiden: Er I et par stykker der godt vil satse på det svingende skydække, så giv os et kald min. 2 timer inden! Kom venligst ikke uanmeldt.

 

Når du kan se stjerner på himlen, har vi åbent i tidsrummet:

 

september: 21:00 - 22:30 (første 2 uger fra kl. 21:30-23:00)

oktober: 20:30 - 22:00

november 20:30 - 22:00

december: 20:30 - 22:00

januar: 20:30 - 22:00

februar: 20:30 - 22:00

marts: 21:00 - 22:30

april: 21:30 - 23:00

1. maj: lukker vi ned for almindelige aftenobservationer for publikm,

da de lyse nætter begynder at overtage nattehimlen.

De få aftener vi har åbent i sommertiden, vil typisk være fra 22:30 - 24:00.

 

 

En præcis almanak for Måne- og Solopgange finder du HER

Medlemmer får direkte besked via mail ved 17-tiden.

Du kan også følge os på Facebook

 

Er det overskyet, har vi selvsagt ikke åbent, og høj luftfugtighed >90% forhindrer også et godt stjernekig, ligesom vores udstyr kan tage skade. Selv om du kan se et par enkelte stjerner på himlen, kræver teleskopkiggeri anderledes klart sigt, uden stjernerne står og blinker p.g.a. lufturo.

Skulle din vej falde forbi vores adresse, så se efter om der er lys langs stien

ned mod observatoriet. Er der slukket, er der lukket

 

 

Entrè: 40 kr pr. person. 6 Euro. Grupper el. Skoleklasser: 850 kr

Fremvisning i dagtimerne: 20 kr pr. person - 200 kr for en gruppe

Børn og unge under 15 år KUN i flg. med voksne.

Hjælpere til kørestolsbrugere har gratis adgang.

 

 

Åbningstidspunkterne følger årets gang, og udgangspunktet for stjernekiggeri

foregår på klare aftener mandag - fredag i vinterhalvåret fra omkring

1. september - 1. maj.

Fratrækker man nætterne omkring fuldmåne hvor stjernerne er svære at se, regnes i gennemsnit med kun godt 30 klare nætter i Danmark i vinterhalvåret, og endnu færre når der skal fotograferes galakser og stjernetåger - sådan er det.

2016 og 2017 har haft meget våde efterår, som desværre har medført langt færre klare aftener indenfor vore åbningstider:-(

Med udgangspunkt i astronomisk tusmørke, åbner vi godt 2 timer efter solnedgang,

men tager også lidt højde for hvornår interessante ting dukker op på himlen.

 

 

Kan en gruppe booke en bestemt dato?

Mens I vil kunne reservere en given aften, vil stjernekig i sidste ende afhænge af aftenens vejrlig, men vi har altid et foredrag om astronomiens historie parat, og så ser vi på udstyret efterfølgende :-) Beregn ca. 100 minutter. Samlet pris: 850kr.

Se mere under kontaktoplysninger.

 

En gruppe der er gæster på NyGammelsø, kan formedes 200kr få en fremvisning af

observatoriet på 25-30 minutter. Er I under 10 personer, da 20kr pr. gæst.

 

I de mørkeste måneder fra medio november til medio februar, kan vi åbne allerede ved

19-tiden for grupper, skoleklasser m.v.

HUSK: Varmt fodtøj og overtøj på kolde dage, da du modsat en gåtur el.a. motion, står stille i laaang tid, og så bliver man hurtig kold!

 

OBS: Ingen fotografering eller selfies der vil udløse en FLASH eller BLITZ

om man vil, og dermed nulstille ALLE gæsters nattesyn :-(

I sommerhalvåret / turistsæsonen er der ikke mange stjerner på den lyse aftenhimmel, men der imod en del af vore nære planeter Jupiter, Mars, Saturn og Venus. Men det vil kun være ganske få dage når planeterne står i gode positioner. Står planeterne meget lavt over horisonten, vil varmedis og vores atmosfære iøvrigt forstyrre observationen gennem teleskoperne, så her skal du bare nyde synet med det blotte øje, gerne placeret i en behagelig liggestol.

 

Der vil også blive mulighed for Måneobservationer, typisk fra nymåne indtil halvmåne, da en fuldt belyst måneskive med lige lysindfald er lidt kedelig at kigge på, men vil man se hele måneskiven, så finder vi også dage til det. Her gør det ikke så meget med få højtliggende skyer sålænge luften iøvrigt er klar.

Står også Månen lavt på himlen, vil varmedis få den til at danse i teleskopet....

 

Vores egen stjerne Solen er et andet spændende objekt, og her har vi mulig-heder for solbetragtninger med vores udstyr, vist på TV-skærm HELE ÅRET. Men det kræver ligeledes ganske klart vejr, og solen er i disse år i en meget passiv fase. 2018 opsendte vi en ny sonde "Parker Solar Probe" der skal gøres os lidt klogere på solen, da vi ved forbløffende lidt om dens atmosfære, som nok er langt varmere end hidtil antaget.

I går var der muligvis 218.957.938.845 stjerner i vores Mælkevej.

I morgen er der måske 219.266.357.582 ?

OG - rigtigt mange af dem har planeter omkring sig som i vores eget

solsystem, så mon ikke der er...

Det er ikke mange år siden ordet exoplanet kom ind i det daglige sprogbrug, da man ved årtusindeskiftet havde opdaget en del. I 2015 var antallet af registrerede exoplaneter steget til flere hundreder, og medio 2018 har antallet passeret 4.500, og hver dag opdages nye exoplaneter i vores "nærområde." (exoplanet = planet uden for vort eget solsystem)

Vores nabostjerner Alpha og Proxima Centauri er kun godt 4 lysår fra os, så i fremtiden kan vi måske tage en ferietur på en af deres mange planeter :-)

Det kræver så lige vi rejser med hastigheder tæt på lysets hastighed, og det kan man jo ikke?

Nej, ikke i følge de gamle fysikbøger, men der er nok snart mange skrifter og bøger der måske skal skrives om, i lighed med registrering af gravitationsbølger i 2017, som indtil da kun var en formodet teori, fremsat af Albert Einstein i 1920 :-)

 

Vil du vide mere, så følg med på NASA/Keplers hjemmeside.