Ord og begreber

Vi har KUN åbent når der

kan ses stjerner på himlen

We are ONLY open when

stars are showing on the sky

 

Wir sind nur am Abendgeöffnet, wenn die Sternen da sind

Gammel kendt tegning der viser Solen, Månen og stjernerne indenfor Himmelvælvet.

Ord og begreber

Kosmos, Rummet, Verdensrummet eller Universet ???

Ordene bliver brugt i flæng om tilsyneladende samme begreb, afhængig af hvordan vi opfatter tingene, om det er mellem lægmænd eller astronomer, om det er med et religiøst fortegn o.s.v. Men det kan ikke entydigt siges, at ordene dækker over det samme.

Ordet kosmos henviser til en ordnet størrelse, modsat kaos, der betyder uorden.

 

I vores dagligdag bruger vi ordet rum om en afgrænset størrelse, f.eks. hvor mange rum er der i lejligheden, det er et dejligt rum at være i, en rumlig fornemmelse o.s.v.

Andreas Mogensen var den første dansker i rummet...

Jovist, men altså kun godt 400km over vore hoveder, kortere en afstanden til Stockholm og ca. 1/1000 af afstanden til vores Måne, og trods ISS-rumstationen bevæger sig med en rasende fart på ca. 28.000km i timen, vil det tage flere år at nå ud til blot de fjerneste planeter i vort eget solsystem med denne langsomme hastighed.

 

Når vi taler om billeder som er optaget af meget svage objekter milliarder af lysår borte, bruges udtrykkende "deep-field", "ultra deep-field" og "extreme deep-field" som samtidig indikerer, at der er tale om et meget lille udsnit af Universet på få bueminutter eller mindre.

 

Når astronomerne taler om exoplaneter i vores "nærområde", mener de indenfor

100 lysår (Proxima Centauri ligger kun 4,2 lysår borte), og mange af de klare stjerner vi kan se på nattehimlen, ligger under 1000 lysår væk fra Jorden. Den klareste stjerne Sirius er blot 8,6 lysår fra os.

Vi bor i en galakse, som vi på mange sprog kalder Mælkevejen (græsk: Gala + Axias) hvor den på flere andre nordiske sprog hedder Vintergatan, al den stund vi kun kan se den om vinteren her nordpå. Vi er godt 26.000 lysår fra dens centrum, hvilket vi har døbt et sort hul. Her kommer sproget ind og driller igen, for når vi dagligt omtaler et hul, så er der ingenting inden i, og "han stod og stirrede ned i et sort hul" kan både betyde, at han kiggede ned i et meget dybt og dermed sort hul i jorden, eller han havde det skidt, og var gået i "et sort hul."

Sorte huller er et begreb i astronomiens verden om den største massetæthed vi kender med så enormt et tyngdefelt, at selv lyset ikke kan undslippe, så det burde vel egentlig hedde det som det refererer til: en "sort masse". Hvis Jorden blev presset sammen til en "sort masse", ville den blive på størrelse med en hasselnød. Vi kender en diamant som et superhårdt og sammenpresset materiale, men set på det atomare plan, er der masser af plads inden i:-)

 

"Han bar en jakke i noget mørkt stof". Her menes næppe det samme som når vi bruger udtrykket i astronomien, for her er der tale om noget vi ikke rigtigt ved hvad er,

hvor det er, og hvor meget der er, men mener pt. at det udgører det meste af det samlede Univers? Om et par årtier har vi nok en anden opfattelse af det tomrum der er imellem planeter, stjerner og galakser.

 

Vores Mælkevej menes at have en udbredelse på mindst 100.000 lysår, der er godt 2.3 millioner lysår ud til vores nabogalakse Andromeda, og det Univers vi kender til i dag, antages for at være omkring 14 milliarder lysår stort el. gammelt om man vil i følge Big Bang-teorien. (i 1950érne var tallet omkring 12 milliarder)

Teorien er et rigtigt godt bud med den viden vi har i dag, dog endnu ikke et bevist faktum!

For ca.100 år siden fandt Edwin Hubble ud af, at Universet udvider sig...i hvad?

I et uendeligt "rum" så klart, og flere teorier går i dag på, at der højst tænkeligt kan være flere universer, også kaldet multiverser.

Vi kunne måske kalde dette uendelige tomrum for "Infinityalis" :-)

 

Mange af vore forfædre havde svært ved at fatte, at der fandtes mere end de par tusinde stjerner de kunne se med det blotte øje, anede intet om galakser, og de få de fik øje på, var nok indenfor samme rækkevidde som stjernerne. Da der hele tiden opstår nye stjerner mens andre dør, kender vi ikke- og kommer derfor aldrig til- det nøjagtige antal, men et godt bud er 200+ milliarder i vores egen galakse, og der kan meget vel være mange millioner af galakser derude med trilliarder af planeter, mange sikkert med muligheder for en eller anden form for liv, dog næppe noget der minder om livet på Jorden.

 

"Alt jeg ved er, at jeg intet ved" sagde gamle Sokrates godt 400år f.v.t.

Mens videnskaben i dag er anderledes ydmyg overfor de til stadighed nye opdagelser, så det noget anderledes ud før i tiden. Her var Jorden som bekendt verdens centrum og alt kredsede omkring den, det vi kalder for et geocentrisk verdenssyn, hvor vi i dag har et heliocentrisk verdenssyn med solen (Helios) som centrum.

 

Men har vi altid ment at Jorden var Universets centrum i fordums tider?

Måske, men går vi mere end 5.000 år tilbage, havde Sumeerne o.a. kloge hoveder rimelig godt styr på sagerne som vi kender dem i dag, så det geocentriske syn i de vestlige kulturer må umiddelbart tilskrives "Skabelsesberetningen" i Det gamle Testamente, ellers rimer det jo ikke...

Op gennem middelalderen mistede man hovedet hvis man påstod noget andet som bl.a. Giordano Bruno der mente, at der kunne være planeter omkring andre stjerner, men folk som Kopernicus og senere Gallileo, vovede dog pelsen i samarbejde med kirken, men det var absolut ikke oplysninger der nåede ud blandt den almene befolkning, og selv i dag er der millioner af mennesker der tror på det geocentriske syn, mange af dem også at jorden er flad som en pandekage, nok influeret af Ludvig Holbergs "Erasmus Montanus":-)

 

Vores egen Tycho Brahe havde også ganske godt styr på sagerne, og som kunne indikere, at Jorden kredsede om Solen som Kopernikus havde antaget små 100år tidligere, men at det skulle foregå med en hastighed på 107.200km i timen, havde han svært ved at acceptere, hvilket kan være medårsag til, at han gik i graven med et geocentrisk verdenssyn.

Befolkningen blev - også dengang - opskræmt af sådanne vilde påstande, og det var først i 1666 den gode Isaac Newton med sin tyngdelov fik skabt lidt ro over feltet, sådan da.

 

Jeg kræver ikke at læseren helt forstår disse enorme størrelser og begreber.

Min pointe er blot, at mens vi kan forsøge at begribe så meget vi kan, er der andre ting vi blot må acceptere, fremfor at begrænse os og lade stædigheden råde.

Det sker vi bruger udtrykket "det kan jeg ikke forestille mig, selv i min vildeste fantasi" men lad dig ikke begrænse af selv din vildeste fantasi, virkeligheden rummer langt mere!

 

Det kan være nogle kloge hoveder i fremtiden kan indføre nogle nye ord og begreber, så det rum som astronauterne på ISS flyver rundt i oppe over vores hoveder, ikke har det samme ord for det som vores Univers udvider sig i:-)

 

Op gennem menneskets historie, har astronomi og religion ofte gået hånd i hånd, mens det på andre tidspunkter har ført til voldsomme krige og akademiske slagsmål, og den konflikt vil nok gentage sig til evig tid. Astrologi må siges at være en sammenblandning af de to begreber, mens videnskab er videnskab. Dog sker det, at nye opdagelser rokker ved gamle teorier, og så må bøgerne skrives om. Tak for det.

 

Ole B. Ørsted

"Infinityalis"