INFO for medlemmer

Vi har KUN åbent når der

kan ses stjerner på himlen


 

We are ONLY open when

stars are showing on the sky



Wir sind nur am Abendgeöffnet, wenn die Sternen da sind

Damsholte Observatorium anbefaler

SkySafari der fås både  til iOS og Android,

lige fra enkle, men nok så avancerede gratis versioner op til PRO6 med over 25

millioner objekter, 3-D grafik m.v.

Det samme gør:

Celestron, Meade, Orion, Takahashi,

SkyWatcher, Vixen m.fl.


Her kan du læse foreningens

vedtægter, rev. 2017

Her kan du læse om retningslinierne

for KØREKORT til nøglemedlemmer.

revideret januar 2018

26. november kl. 16.

Så er søgelaseren og kørerampen monteret.

Laseren er absolut IKKE legetøj, for da vi på et tidspunkt kortvarigt måtte lukke døren under rampemonte-ringen, havde den pænt sat en "hilsen" på indersiden :-(

Der er dog ingen fare for flytrafikken,

da strålens spredning er så stor.  at den kun når et par hundrede meter op, men rigeligt som pegepind for os selv og vore gæster.


26. november kl. 23: Søgelaseren er et HIT!

Den rammer stjernerne indenfor få bueminutter, så det er lynhurtigt at lave alignment og finde stjerner på himlen.

Søgekikkerten er nærmest overflødig, men vi skal snarest have en god rødpunktsøger (sigtekorn)  hvis der skulle gå knold i styringen, og den er også rar ved dagobservationer.


Testrapport og manual for Atik Infinity lagt ud, se nederst i venstresiden.


ps: medlemssiden har lidt tunge dokumenter, så du skal måske have lidt tålmodighed alt efter hvor hurtig din opkobling er.

Dansk Manual for CPC-1100.

Desværre ikke alt for opdateret fra Celestrons side :-(

NexStar+  håndkontrol som gælder vores teleskop.

Vil du læse mere om vores Atik Infinity,

så se en testrapport her.

7. december:   Så fik Per som den første taget kørekort til observatoriet.

Alignment kunne vi dog ikke gennemgå, for det var lidt mere end overskyet, men nu er Per fortrolig med husets betjening. Tillykke herfra.


Lidt problemer med varmelegemerne er løst, og vi har hævet temperaturen et par grader i huset for at minimere kondens.

Det betyder så lidt større el-regning,

men sådan er det.

Atik Infinity Software Manual

Tirsdag d. 7 februar havde vi inviteret

Ole Schou til at holde et spændende

foredrag om Tycho Brahe (1546-1601) og hans instrumenter.


Efterflg. gik vi en tur i observatoriet,  og Ole Schou udpegede nogle objekter på himlen, 

Tycho var meget optaget af Mars, men den gik desværre  ned mod vest allerede ved 20-tiden denne aften.

Januar 2017. NY Håndkontrol.

Den oprindelige håndkontrol begyndte at fejle, og lyset svigtede i højrepilen.

Da ALLE informationerne ligger i håndkon-trollen, skulle den lige sættes op igen, og med de grumsede uger januar bød på, varede det lidt inden vi kunne gøre det.


Husk HIBERNATE MODE inden du slukker !

Sky Safari 5 PRO  med 3D grafik er nu installeret på vores iPad, her vist med solsystemet. Grafikken spejles op på vores store skærm.


"SkySafari 5 Pro includes over 27 million stars, 740,000 galaxies down to 18th magnitude, and 620,000 solar system objects; including every comet and asteroid ever discovered. Plus, state of the art mobile telescope control."


Du kan læse mere her: skysafariastronomy.com


Der er masser af  astro-software på markedet, men vi anbefaler du som nøglemedlem installerer den gratis SkyPortal på din Smartphone eller Tablet, så du hurtigt kan blive fortrolig med programmet.

Basisversionen Sky Safari 4 koster beskedne 20kr.

29. januar: Så er der også monteret rød-punkt søger !

Udover teleskopets  database med  mere end 100.000 objekter, kan du nu frit vælge om du  vil anvende 9x50 søgekikkerten med trådkors, den grønne laser,  eller den enkle og hurtige rød-punkt søger til "frisøgning"

(husk den både skal tændes og SLUKKES efter brug)

Teleskopets arbejdshastigheder ændres lynhurtigt med enkle tryk, og via de forskellige  søgere og Sky Safari 5 PRO på iPad´n, har det aldrig været hurtigere og enklere at finde objekter på nattehimlen.

Er du en given aften lidt i tvivl om hvilke objekter der er fremme, så er det blot at trykke "Tonights Best" på iPad´n :-)

Løftesøjlen og strømforsyningerne er nu  pakket pænt ind i en kasse, og øverst på den sydvendte front ses et 230volt udtag til varmeblæseren.


Til orientering har vi  i januar 2017 søgt om penge til stianlæg, samt et etalon H-alpha filter. Vi har d. 27. februar fået afslag, men arbejder videre med nye ansøgninger.


OBS!

Indkaldelse til generalforsamling til afholdelse tirsdag d. 21.  marts hvor vi også søger et par kandidater, suppleanter og revisor til bestyrelsen.

Onsdag d. 15. februar kl. 19 var der

stjernetræf  i observatoriet med vores

lokale  ekspert Tom Axelsen.

Stemningsbillede fra aftenen hvor Tom  viste rundt på himlen,og selv en erfaren  astronom som Tom måtte medgive, at søgelaseren er et hit. At teleskopet kan køre op og ned for bedste betragtningspositioner, fik også rosene ord med på vejen.

Tak til Tom for hans indsats herfra.

Lyset fra en lille rød lysdiode anbragt i bunden af røret, kastes op på en 45grd. skråtstillet glasskive. Når den røde prik er i  midten af søgefeltet, er objektet det også. Enkelt og meget hurtigt søgeinstrument som også kendes fra rifler o.a. skydevåben. Lysmængden kan justeres, så den både kan bruges om dagen og om natten, hvor et trådkors ofte kommer til kort.

Mandag d. 13. marts får vi besøg af

AFFS medlemmer, hvor vi er værter for deres månedlige  astro-træf.

Lad os se hvad vejrguderne byder på

denne aften, men det er mest en gemmengang af udstyr og muligheder.

Nøglemedlemmer er velkomne, men meld gerne din deltagelse til formanden!


Stigende udenlandsk interesse for Dark Sky Park MØN, hvor flere har haft besøg af  journalister fra Tyskland og Holland.

Søndag d. 5. marts havde vi besøg af Jan fra Alegemeen Dagblad i Holland, og  formanden berettede  om vores avancerede udstyr.

Jan var ikke specielt astro-kyndig, men da synligt imponeret over de mange gennemtænkte detaljer som huset og udstyret byder på.

Nu afventer vi alle med spænding om vi bliver certificeret som Dark Sky Park & Community af den internationale moderorganisation IDA. www.darksky.org

Det vil helt sikkert betyde en del for turismen i hele kommunen.

OBS til nøglemedlemmer!

Der er opsat sms-alarm i huset.

Koden fås ved henvendelse til formanden.

Fredag d. 10. marts havde vi vore første betalende gæster. De fik selv lov at styre teleskopet rundt på månens overflade, og senere kiggede vi bl.a. på Oriontågen. De syntes også laseren var ret sej :-)

Efter gæsterne var gået, satte vi kamera på refraktoren og så på månekratere på tv-skærmen. Jupiter havde rejst sig noget over horisonten mod sydøst, og vi fik et kig på de 3 nærmeste måner, både visuelt og via kamera, men der var en del uro i atmosfæren p.g.a. planetens lave position.

Det havde dog været oplagt for natteravne & nøglemedlemmer, for kl. 02:25 stod den noget højere på himlen stik syd, for at gå ned i vest 07:30. De kommende dage har den fortsat  gode positioner, men først efter kl. 23.


En lille test lørdag aften 11. marts med NexImage kameraet, her med påmonteret grågrønt månefilter, men ellers ganske ubehandlet. Billedet er en enkelt eksponering, men jeg lavede også forsøg med kameraet i stacking mode, hvilket bliiver af en helt anden kvalitet, når det på kort tid banker 20-30 billeder oven i hinanden og dermed eliminerer mange af de atmosfæri-ske forstyrrelser.


Astro-foto er blevet noget enklere end for blot få år siden, men der er fortsat et par  julelege man lige skal have styr på først.


Læs brugsanvisningerne inden du kaster dig ud i løjerne.

Fuldmånen er et flot syn på himlen, men set gennem teleskop og til fotogra-fering, er ny- til halvmåne at foretrække så man kan se skyggerne i kraterne. Der er også så meget knald på lyset, at det selv i en 7x50 håndkikkert er for meget, mens vi blot indsætter et variabelt polfilter i okularet for at sænke lysmængden til ca. 1/10.

Venstre del af siden er fortrinsvis til datoer,

links, manualer,  o.a. relevant information

"Jo mere vi ved, desto mindre behøver vi at tro"

INFO for  foreningens medlemmer og andre nysgerrige om

kørekort, møder, manualer, vedtægter, udstyr  m.v.

Pr. 1. oktober 2019 havde vi 25 medlemmer, hvoraf 8 er nøglemedlemmer.

 

Opdateret:  2. oktober 2019  Seneste nyheder nederst >>>

 

Tirsdag d. 22. november 2016 kl. 19:30 NyGammeslø B&B.

Med overskriften "Lysets natur" gennemgik vi emner som seeing, på dansk sigtbarhed/lysbrydning, Sky Safari programmet , astro-fotografering, samt vores netværk af medlemmer o.a. der kan være behjælpelige med aftenvagter, foredrag og kurser.

Den første del af mødet foregik "ved tavlen" - den sidste del i observatoriet, hvor vi så på husets og udstyrets grundbetjening.

Det var ikke superklart, men det spillede ingen rolle ved aftenens seance.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10 friske medlemmer +  bestyrelsen fik et mini-foredrag og efterflg. fremvisning

af huset og dets betjening. Kort inden afslutningen dukkede et par stjerner op,

men en time efter var det skyet igen.

 

 

24. november:

Vores leverandør Mogens fra astro-optics.dk

var på besøg, så vi kunne få løst lidt sync-

problemer med udstyret.

Det var tæt på frysepunket og 90% luft-

fugtighed, så varmelegemerne skulle bestå

deres prøve, men da vi ikke havde monteret

den store dugkappe på CPC-1100, kom

hårtørren til hjælp sidst på aftenen.

Mælkevejen stod flot, mens det meste under

20 grader dansede noget i den fugtige

atmosfære.

 

 

KØREKORT til nøglemedlemmer.

kontakt formanden Ole B. Ørsted på telefon eller mail.

38 719 718 / ole@lysbilledmager.dk

Celestron NexImage manual.. Vores kamera er dog en nyere model 5Mp med 2592 x 1944 pixels, men det er mere størrelsen på de enkelte pixels det kommer an på !

Venstre del af siden er fortrinsvis til datoer,

links, manualer,  o.a. relevant information

Fredag d. 17. marts 2017: Så er det officielt!

Møn & Nyord er blevet certificeret som Skandinaviens første Dark Sky Park og Dark Sky Community. Stort tillyke til alle der har bidraget, og Damholte Observatorium kan nu og indtil videre kaldes for Skandinaviens eneste observatorium i en en Dark Sky Community.

Læs mere HER


Amatørastronomisk Selskab FYN

har en rigtig god hjemmeside med bl.a

nattehimlen, planetpositioner og meget andet nyttigt for amatørastronomer.

Stjernebasen.dk

er en anden fin side med mange gode informationer i et let forståeligt sprog.

astronomibladet.dk

Her finder du tæt på ALT om astronomi, rummet, teleskoper, exoplaneter og meget mere. En side du nemt kan bruge mange timer på :-)

God fornøjelse.

Trackingtest af teleskopet.

Kl. 12 blev teleskoperne kørt mod solen, selvfølgelig med påmonterede solfiltre, og der blev sat en markering på tv-skærmen, her vist som en rød streg.

Kl. 12:30 stod den samme sted, og ligeledes kl. 13.

FLOT, men sådan burde det jo også være.


"Rigtige soloptagelser" kan vi dog først lave når vi får råd til en H-Alpha etalon (ca.10.000 kr) Man kan dog få optiske H-alpha filtre og UHC filtre til mere beskedne beløb - mens vi venter :-)


Gode astro-billeder er ikke kun et spørgsmål om udstyr, men nok mere erfaring, seeing og ikke mindst TID & TÅLMODIGHED.

Her vil vi klart anbefale I studerer hvad astro-forum. dk kan tilbyde, og et direkte link til fascinerende astro-fotografering fra Avnø i marts måned 2017 er HER. Læg mærke til billeddata øverst, da der er tale om mange timers arbejde.


Det kan være vi senere på året kan lokke en af de  erfarne nørder til Møn,

for at fortælle lidt om astro-fotograferingens hemmeligheder.

Mandag d. 13. marts havde vi  besøg af 8 medlemmer fra AFFS.

Mødet startede med en lille præsentation om observatoriet, fra de første tanker til byggeriet, samt udstyret som efterfølgende blev vist frem i huset.

Vi fik også et par gode råd og hints med på vejen. Colimeringen står rimelig pænt fra fabrikken, men her opdagede de mere erfarne straks, at det kunne gøres bedre - tak for det :-)

Formand Tom Axelsen ses yderst mod venstre.

TVØst lagde vejen forbi lørdag d. 18. marts hvor huset blev vist frem af JH Olsen, og da formanden var draget udenøs, havde Tom Axelsen stillet sig rådighed og fortalte de synligt imponerede tv-folk om herlighederne, nattemør-ket  og Dark Sky certificeringen.

Afholdelse af generalforsamling 21. marts. Formanden  aflægger beretning og viser her vores M65 brochure som snarest går i trykken.

Velkommen til nyt bestyrelsesmedlem Per Frits Jensen.

Ændrede vedtægter lagt ud, samt fastsættelse af årskontingent  for almindelige medlemmer på 200kr pr. 1/9 - 2017.

eso.org

"Oven over alting, stråler moder Sol"" .

og over al astronomisk videnskab og forskning, står ESO hvor du finder ALT der er værd at vide om astronomi og kosmologi.

Hvor ligger Hestehovedtågen?

Flere har spurgt om man kan se tågen i en almindeligt håndkikkert, og hvor den er placeret. Førstnævnte kan jeg svare nej til, da det mindst kræver et lysstærkt 8" teleskop, gerne mere.

Jeg har lavet en lille forklaring nederst på siden  Bliv Medlem.

Ole Schou fremviste sit LUNT solteleskop for formanden d. 18. maj 2017, her monteret med et yderligere dobbelt-stack filter på fronten, så det i forvejen meget smalle bånd på 0.7Å kunne blive endnu smallere. Det var et betagende syn, at ændringer på blot 1/10Å kunne ændre så meget på det visuelle indtryk. ( 1Å = 1/10 nm)

Billedet yderst er optaget gennem okularet, og giver derfor ikke et helt retvisende indtryk, men desværre er solen ved at gå lidt i dvale de kommende år, hvilket både påvirker det vi kan se, og ikke mindst vort klima:-(


Nem forstørrelsestabel til vores okularer!

Vores CPC-1100 er normalt monteret med en 0.63 reducer, hvorfor den effektive brændvidde er 1814mm:

ved 36mm, 50 x

ved 24mm, 75 x

ved 12mm, 151 x

ved  8mm, 227 x

Vores TC har 480mm brændvidde:

ved 40mm, 12 x

ved 24mm, 20 x

ved 12mm. 40 x

ved  8mm, 60 x

Så er hytten malet Dark Sky Blue indvendigt som på modellen. Det har givet en anderledes ro, og ved dagobservationer er de hvide vægge ikke længere generende for obser-vationer og skærmvisning.

Du tog en hulens tid at male profilbrædder og hjørner, men det var vi godt forberedt på :-)

På billederne er vi næsten klar, og det blev færdigt i uge 24 - glæd jer.

11. september kl. 22: Så lykkedes det!

At få eksperten Tom Axelsen forbi og super-kolimere vores CPC-teleskop - det hjalp!

STORT TAK herfra.

To seje gutter Morten og Alexander fra TVEast

lagde vejen forbi observatoriet søndag d. 20. august ved 16-tiden. Der var en livesending fra TVEast facebook om Camønoen som går lige forbi vores hus, så derfor oplagt.

Tak herfra:-)


Og velkommen til nyt nøglemedlen Naor Christensen, som tirsdag d. 22. august fik kørekort og nøgle til huset - billede følger.

Torsdag d. 5. oktober havde vi besøg fra Lolland af LAF,

Lollands Astronomiske Forening, hvor vi dels gennemgik de mange overvejelser inden byggeriet, til fremvisning af det endelige resultat. Du kan se og læse lidt mere på deres egen hjemmeside: lolland-astronomi.dk

Astronom Michael Quaade gæstede os tirsdag d. 7. november med et højaktuelt foredrag om seneste scoop indenfor den moderne astronomi: GW170817

Vi startede ved sædvanlig mødetid kl. 19:30 i kælderen på NyGammelsø.

Omend udgifterne til eksterne foredragsholdere er beskedne, løber det hurtigt op til annoncer, rejser m.v. hvorfor vi fremover må opkræve entré - også for medlemmer.

Her 40 kr, mens gæster kan komme formedes 80 kr.

Der kan købes øl, vand og kaffe á 10 kr.

Du bedes tilmelde dig foredraget inden d. 3. nov.  på 23454399 eller send en mail til nygammelsoe@yahoo.dk

Efter vellykket foredrag d. 7. november med Michael Quaade om et ganske tungt emne som gravitationsbølgerne i GW170817, gik flere af gæsterne med ned i observatoriet for en lille fremvising.

Vi fik samme aften 3 nye medlemmer - velkommen til Jer :-)

Mandag d. 16, oktober fik Flemming Nielsen fra Hjelm udleveret en nøgle efter veloverstået "køreprøve".

Jeg glæder mig til nogle aftener sammen med Flemming, så vi kan sidde og nørde lidt og falde i staver - det er sundt :-)

Vi har lejet Ole Schous LUNT teleskop i oktober-november måned for at afprøve muligheden for eget solteleskop.

Men vejrliget har absolut ikke været med os, og det kræver en meget klar himmel og høj sol midt på dagen, men Ole har tilbudt vi kan leje det igen til sommer. Vi fik kun ganske få kig på en ret så passiv sol uden pletter og spektakulære protubenser - surt show:-(

Hvad byder 2018 på for medlemmerne?

Vi har strikket et foredrag sammen om Astronomiens historie gennem 10.000 år, samt lidt løst om tid, rum og vores udstyr, som er tiltænkt grupper og skoler i dagtimerne, samt almindelige gæster på en aften hvor der ikke er stjerner på himlen. Varighed godt en time. Første gang tirsdag d. 6. februar kl. 19:30 på NyGammelsø.

Vi har ingen faste mødedage, dog tirsdage 19:30  som foretrukne, og her vil vi godt afprøve seancen på jer, ikke mindst nye medlemmer, her i løbet af efteråret.

Michael Quaade som gæstede os tidl. i 2017 med sit foredrag om GW170817, har ligeledes lovet at komme igen og holde foredrag om "Stjernernes fødsel".

Vi har også kontakt til andre specialister i meteoritter, astro-foto m.v. så det skal nok blive til et par seancer i løbet af sæsonen:-)

Generalforsamling 2018

mandag d. 26. marts kl. 19 på

NyGammelsø, kælderen.

Grønsundvej 251 - Damsholte.

Nyt medlem Gunnar Langkilde er valgt ind i bestyrelsen-velkommen.


Referat er tilsendt medlemmerne

28. marts.

Torsdag d. 4, januar fik Gunnar Langkilde fra Bogø også egen nøgle til huset.

VELKOMMEN..

Der vil snarest være en lille logbog så I kan anføre hvornår I har været huset, og bemærkninger om evt. fejl - hvilket også straks bør meddeles formanden.

SkySafari 6 Pro er den mest avancerede software til dato, med ALT hvad du kan drømme om.

Er du seriøst interesseret i Universet, så hent denne app formedes 339kr i iTunes appstore

Den dygtige astro-fotograf Jakob Arthur Andersen fra Falster

har lovet at komme op i september og dele sine erfaringer

med astro-fotografi.

Hans imponerende billeder er optaget gennem et almindeligt 8" Newton teleskop med et astro-modificeret Nikon D5500 DSLR kamera. Hans hemmelighed er de mange timer der bliver brugt på såvel eksponering som efterarbejde, så nørderi og tålmodighed belønner sig som bekendt:-)

Se mere på Jakobs hjemmeside: www.clearskyastro.dk

Maj 2018.

Så er håndkontrollen opdateret med seneste version!

Som bruger er det VIGTIGSTE, at du "vækker" teleskopet fra sin Hibernate tilstand, og venter 1-2 minutter til GPS-signalerne er modtaget og giver klarmelding i displayet.

(altså når taget er skudt tilbage, ellers virker GPS ikke)

Ligeså, at du altid efterlader det i Hibernate, og aldrig bare slukker for teleskopet - så skal næste bruger starte forfra med alignment, og specielt her i sommermånederne kan det være lidt af en udfordring før midnat:-(

Hjemmesiden bliver jævnligt opdateret og nye links dukker op, bl.a. på forsiden, men da nettet er sprængfyldet med alt hvad hjertet kan begære - også indenfor astronomien - forsøger vi at berænse os bedst muligt.

Jeg har dog valgt at lægge links til ISS-stationen, dels så I let og hurtigt kan følge dens bane på aftenhimlen, og dels se live-view ned mod Jorden, dog kun når det er lyst i dens bane.

Fuldmånetræf 27. juli 2018.

Godt 25 personer havde fundet vej til de behagelige liggestole for at se på "blodmåne" der dog først tittede frem bag skydækket omkring 22:15 hos os. Længere oppe var himlen mere klar, så alle fik et kig på Jupiter og måner, ligesom Saturn stod flot stik syd.

Først ved 23-tiden blev himlen så klar, at man tydeligt kunne se den umbrafarvede Måne, nu med en følgesvend lige under i samme farve - Mars.

Mandag d. 30. juli havde vi besøg af 15 spørgelystne unge spejdere med deres tropsfører fra Hovedstaden. Det var overskyet, men de fik en lille indføring i observatoriet, udstyret og det store Univers. Ikke uventet, tog vores grønne  søgelaser mange kegler, og omend iPad vante, var de også ganske imponeret over vores omfattende SkySafari PRO5 software med svar på stort set  ALT.

DARK SKY DAY I STEGE, SØNDAG D. 14 OKTOBER 2018.

Vores egen lille kulturnat her på Møn med aftenvandringer og historier,

musikalske indslag, og ikke mindst et besøg på Damsholte Observatorium.

Vi fik besøg af godt 50 gæster i alle aldre i tidsrummet 20 - 22 , som fik lidt stjerner og galakser at se- her Andromeda- og spørgelysten var stor:-)


Vi fik også fortalt lidt om hvordan man ser i et telskop og gøre brug af sit perifere syn, og det var nyt for mange.

Vores grønne søgelaser var som sædavnlig et hit, ikke mindst blandt børnene, der fik sig en StarWars- oplevelse med hjem.

En del valgte at tage en liggestol og en af vore gode 7x50 kikkerter, og så selv gå lidt på opdagelse i Mælkevejen, så der var pæn trafik ind og ud af huset.


Vejret var med os hele aftenen med en seeing på knapt 4, på en skala fra 1-5.

HUSK: Den bedste seeing opstår som oftest efter midnat.

Vores seneste nøglemedlem Jørgen Ebbesen, fik taget kørekort til udstyret d. 21. oktober.

Tillykke og velkommen til Jørgen herfra:-)

Så lykkedes det endelig!

Vi startede med at søge penge i foråret 2017 til en sti hele vejen fra parkeringspladsen og ned til huset, og sommeren 2018 fik vi så  tilsagn om  de sidste penge, hvorefter JH fra bestyrelsen startede med at grave stien ud i oktober.

9. november startede håndværkerne med belægningen, og 24. november blev de sidste sten lagt.

Nu skal der rettes lidt i kanter m.v. men i store træk er stien hermed FÆRDIG.


28. december fik vi besøg af de lokale mikro-spejdere, her i alderen 6-8 år.

Ungerne var vildt søde, men generelt alt for små til at fatte noget som helst,

og vi fik endnu engang bekræftet, at det at se gennem et teleskop, ikke er sådan lige, og slet ikke for mindre børn.

Ved skoleundervisning, anbefaler vi fra 8. klasser og opefter som modtager undervisning i Naturvidenskab.

Blodmåne mandag morgen d. 21. januar 2019.

Trods svingende skydække, fik mange et glimt af den langvarige formørkelse, her optaget af vores medlem Ole Schou i Stensved.

"Pillars of Creation" eller på mere dansk: "Stjernernes fødsel"

Kom og hør et spændende foredrag tirsdag d. 5. marts

kl. 19:30 med astrofysiker Michael Quaade fra NBI.

Vi tager 40kr i entré for medlemmer og 80kr for gæster,

og inviter gerne:-)

 

Du kan allerede nu tilmelde dig foredraget, da vi har pladsbegrænsning på: nygammelsoe@yahoo.dk

2019.

Vi starter sæsonen med Michael Quaade fra NBI med "Pillars of Creation" tirsdag d. 5. marts kl. 19:30,  og vi afholder helt sikkert generalforsamling inden udgangen af april:-)

Skulle du have forslag til foreningen, må du meget gerne skrive til formanden:-)

ole@lysbilledmager.dk

Et af vore nye medlemmer Anders Andersen er kørestolsbruger, så han kom lige forbi for at tjekke om alt nu virkede som det burde, og her med stor

tilfredshed:-)

Anders har også et godt netværk til div. organisationer, så vi håber flere følger trop, da der ikke lige findes noget tilsvarende i Europa, måske i hele verden?

Sara Dobak besøg 11.marts 2019.

Stargazing og astro-turisme bloggerne Sara Dobak fra England, aflagde os et besøg for at skrive om observatoriet i forbindelse med hendes besøg på Dark Sky øen.

I kan læse lidt mere om hende her:

https://travelcontinuum.com/category/astrotourism/

Generalforsamling tirsdag d. 30. april - kl. 19.

Vi indkalder hermed til generalforsamling på

NyGammelsø, dagsorden i flg. vedtægterne.

16. - 19. april 2019 holdt vi åbent for nogle fuldmånetræf,

da der er pænt mange sommerhusgæster i Påsken.

Godt 25 gæster lagde vejen forbi, så der kom en ekstra skilling i kassen.

Referat fra generalforsamlingen 2019 som pdf.

Filterguide til teleskopet:

Når vi skal se på detaljer, hvad enten det er Månens overflade, eller svage stjernetåger, er div. farvefiltre med til at øge kontrasten for bedre detaljer.

Filterguiden hænger på væggen.

Merkurpassage 11, november.

Vi satser på åbent fra kl. 13:30 til solen er ca. 10grd. over horisonten. Vi har godt 1½ time til at studere passagen.

Selv om vi sætter pæn forstørrelse på teleskopet, er Merkur blot en lille prik, men oplevelsen af fænomenet fejler ikke noget:-)

Godt 2o tilhører var mødt frem  til vores foredrag om Stjernernes fødsel med Michael Quade d. 5. marts 2019.

Flere af de nye gæster fik efterflg. en fremvisning af observatoriet  -

alle synligt imponeret af vores faciliteter.

En kosmisk kalender, hvor Universets 14 milliarder års forløb er scaleret ned til 1 år. Link til større billede: 

Eksempel på et UHC-S/L filter der afskærer uønsket lys i flere bånd. Skal vi kun se på et enkelt smalt bånd i solens overflade, f.eks. H-alfa på 656,28nm, kalder vi filtret for en etalon, der er et mekanisk filter til +10.000kr, Det er sådanne filtre der sidder i et rigtigt solteleskop.

1. august 2019 har vi indkøbt ovenstående UHC-S/L filter, samt et smalbåndet Solar Kontinuum filter på 540nm til solbetragtninger. Den vakse læser vi måske spørge: "540nm - er det ikke grønt?"

Jo - alle filtre ændrer farven, og her handler det om at udelukke forstyrrende bølgelængder for at fremhæve kontrasten bedst muligt på solens overflade.

Når det sættes foran kameraet, skruer vi blot ned for farve-mætningen og betragter solen i sort/hvid, da den som bekendt har en farvetemperatur på ca. 5.800 Kelvin, hvilket dermed er referancen for dagslys, modsat kunstlys på ca. 2.700K.

Har du kommentarer eller spørgsmål til medlemssiden, så kontakt venligst formand & webmaster:

Ole B. Ørsted. Tlf: 38 719 718 el. mail: ole@lysbilledmager.dk

Omend siden kan vises på en smartphone, er den opsat efter visning på computer og tablets.

Vi beklager, at nogle brugerflader (Safari på iPad)  laver talsammensætninger om til blå opkald  links,

men det er vi ikke herre over.